Danmarks Radio (DR) har skabt overskrifter gennem årene for deres holdning til tatoveringer og den branche, der omgiver dem. Flere gange har DR været kritiske over for tatovører og industrien, og de har udtrykt bekymringer om hygiejne, sikkerhed og de professionelle standarder, som branchens aktører følger. Men i en interessant drejning har DR nu tilsyneladende valgt at indarbejde en “hustatovør” i forbindelse med deres P3 Guld show, hvor Oliver Bjerrehuus pludselig blev tatoveret på scenen foran hele salen.
Denne hændelse afslører en skarp kontrast mellem DR’s tidligere standpunkter og deres nuværende handlinger. Hvorfor er det problematisk? Fordi det stiller spørgsmålstegn ved DR’s troværdighed og principfasthed.
DR’s Kritik af Tatoveringsbranchen
DR har i flere programmer og artikler kritiseret tatovørbranchen for at være "beskidt" og have problemer med hygiejnen. De har ofte fremhævet sundhedsmæssige risici ved tatoveringer og stillet spørgsmålstegn ved branchens regulering. Tatoveringer er blevet fremstillet som noget, man skal være forsigtig med, og der har været en tydelig skepsis over for tatovører, som ofte bliver sat i et negativt lys.
Et konkret eksempel er, hvordan DR flere gange har taget udgangspunkt i tatoveringslovgivningen og beskrevet den som utilstrækkelig. De har diskuteret farerne ved tatoveringer, især dem, der udføres af ikke-registrerede og ikke-certificerede tatovører eller uden ordentlig hygiejne. De har slået på tromme for strammere regulering og opfordret til en forsigtig tilgang til tatoveringsbranchen.
Tatovering på scenen: DR’s egen hustatovør
Men nu vælger DR at lade en tatovør optræde som en del af deres P3 Guld show, hvor Oliver Bjerrehuus bliver tatoveret live foran et publikum. Dette er et klart eksempel på dobbeltmoral. Hvordan kan DR på den ene side nedgøre og kritisere tatoveringsbranchen, og på den anden side promovere det som en del af deres eget underholdningsshow?
Den form for selviscenesættelse står i skarp kontrast til DR’s tidligere holdninger. Ved at inkorporere en hustatovør og bringe tatovering ind som underholdning, sender DR et signal om, at tatoveringer nu pludselig er acceptabelt og trendy – men kun når det passer ind i deres narrativ.
Sikkerhedsstyrelsen og DPUT's Reaktion
I forbindelse med Guldprisen 2024, som blev afholdt lørdag den 18. oktober, interviewede DR en mand fra publikum, der er fan af gruppen Infernal. Under programmet fik han autografer fra Infernals Paw og Lina, hvorefter disse blev tatoveret af DR-vært Nicolas Kaiser, der fungerede som "hustatovør". Dette forløb har rejst alvorlige spørgsmål om lovligheden af DR’s handlinger i forhold til den gældende tatoveringslovgivning.
Ifølge Danmarks nyeste tatovørlov (lov 695 af 2018) betragtes enhver, der udfører tatovering ved at indføre farve under huden, som "tatovør", og det sted, hvor tatoveringen udføres, betegnes som "tatovørsted". Begge skal være registreret under Sikkerhedsstyrelsens tatovørregistreringsordning, som kan findes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. En hurtig søgning viser imidlertid, at hverken Nicolas Kaiser eller DR er registreret, hvilket har ført til, at DR i dag er blevet anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen (SIK) både via deres tip-formular og pr. mail.
Danmarks tatovørbranche har i de seneste otte år gennemgået betydelige stramninger i reglerne, der er indført for at beskytte både forbrugere og udøvere. DPU, Danmarks Professionelle Uafhængige Tatovører, med over 1.000 medlemmer, udtrykker stor forargelse over DR’s ageren. DPU’s stifter, som har været med til at udarbejde både dansk og europæisk standard for tatovering, samt gennemført mere end 12 hygiejnekurser og tatoveret mere end 13.400 patienter, påpeger, at det er en skandale, at DR, som har kritiseret tatoveringsbranchen både i nyheder og programmer som KONTANT, nu selv har en "hustatovør", uden at være lovpligtigt registreret.
DPU har anmodet SIK om at tage denne sag alvorligt og sikre, at DR bliver undersøgt og sanktioneret for at overtræde lovgivningen. DPU understreger, at det er vigtigt, at store institutioner som DR overholder loven, især når de når ud til unge gennem programmer som P3 Guldprisen.
DPU’s stifter håber, at medier som Ekstra Bladet vil udfordre både SIK og DR i denne sag for at sikre retfærdighed for tatovørbranchen, som i de seneste år har arbejdet hårdt for at etablere sig på et professionelt niveau under strenge retningslinjer.
I en mail til SIK, vedlagt anmeldelsen af DR, blev der henvist til en artikel om tatoveringen udført af Nicolas Kaiser, som kan læses her. DPU’s stifter har også informeret sine medlemmer om anmeldelsen, således at de kan følge med i, hvordan SIK behandler sagen, og sikre, at tatoveringslovgivningen bliver overholdt, også af store institutioner.
Overtrædelse af Tatoveringsloven?
Derudover kan der argumenteres for, at DR potentielt går imod tatoveringsloven. Tatoveringsloven er meget klar omkring reglerne for, hvor og under hvilke betingelser tatoveringer må udføres. Hygiejne er et centralt element, og man kan spørge sig selv, om de nødvendige standarder blev overholdt, da Oliver Bjerrehuus blev tatoveret midt på scenen til et live show. Hvis DR samtidig i deres kritiske dækning af tatoveringsbranchen har påpeget farer ved uprofessionelle forhold, hvad siger det så om dem, når de selv sætter tatovering i scene under et show?
Dobbeltmoralen og DR’s troværdighed
Denne situation rejser nogle alvorlige spørgsmål om DR’s troværdighed. Man kan ikke både være kritisk og distancere sig fra en branche, for så senere at tage den til sig, når det passer ind i en underholdningskontekst. Det underminerer den tillid, som mange har til DR som en objektiv og ansvarlig public service-institution.
Hvis DR mener, at tatoveringer og branchen er problematisk, så burde de også leve op til deres egne standarder – ikke promovere det som en del af deres underholdning. På den måde fremstår det hele som et forsøg på at drage nytte af tatoveringskulturen, når det er bekvemt, samtidig med at de tidligere har kritiseret den.
Konklusion
DR har gjort sig selv til genstand for kritik ved at udvise dobbeltmoral i deres holdning til tatoveringer og tatoveringsbranchen. Hvor de før har kritiseret tatovører og industrien, vælger de nu at gøre tatovering til en del af deres eget show – og det virker som om, at principperne må vige pladsen for underholdningens skyld.
Denne inkonsekvens risikerer at skade DR’s troværdighed, og det står som et eksempel på, hvordan medier kan være med til at forme den offentlige debat på en måde, der ikke altid er lige principfast.
Det bliver interessant at se, hvordan DR vil forsvare denne åbenlyse dobbeltstandard i fremtiden.
Kilder:
Opslag fra DPUT’s egen facebook gruppe d. 19. oktober, 2024.